Fitstart
Post
Søg
Fit'N'Fun
FD Relax
G�stebog
Mit FitnessDating

Pressemateriale til Fitnessdating.dk

Fitnessdating.dk er et nyt mødested for personer med en fysisk aktiv hverdag. Som bruger på Fitnessdating.dk kan man søge en kæreste, nye venner, træningskammerater mv. alle med det til fælles - at der også skal være plads til fysisk aktivitet.

Har du spørgsmål omkring Fitnessdating så send venligst en e-mail til info@fitnessdating.dk eller ring til Rolf Hvelplund Mousten på 20271046. Vi besvarer meget gerne eventuelle spørgsmål samt kan sende yderligere information.

Materiale

Pressemeddelelse 9/5 2006 Word format
Logo i eps format
Logo i psd format
Fitnessdating.dk teamet billede 1
Fitnessdating.dk teamet billede 2
Fitnessdating.dk teamet billede 3
Fitnessdating.dk teamet billede 4

Så kom den! FitnessDating.dk - et nyt niche datingsite med fokus på en fysisk aktiv livsstil.

"Fitness, sport, wellness og generel motion er i fokus som aldrig før!", siger Rolf Hvelplund Mousten, medstifter af det nye FitnessDating.dk. "På landsplan er mere end 350.000 danskere tilmeldt et fitnesscenter. Flere og flere danskere vælger nemlig mere end nogensinde en aktiv livsstil, hvor det at dyrke fitness, sport og generel motion er en naturligdel af hverdagen, som de ikke vil undvære." Sådan siger Rolf Hvelplund Mousten - medstifter af den nye datingportal FitnessDating.dk. Teamet bag det nye koncept består af cand. merc. Thomas Fisker Nielsen, civil økonom Kåre Guldager Madsen, salgschef Rasmus Skov Møller samt IT-revisor Rolf Hvelplund Mousten.

"Folk, der søger kæreste på Internettet, er udelukkende en samling svært overvægtige nørder, der har store problemer med at indgå i sociale sammenhænge" Sådan indleder Sanne Westergaard bogen "Webdating - Flirt på Internettet". Dette var en fordom, der eksisterede, da de første datingportaler så dagens lys tilbage i slutningen af 90éren. "Disse fordomme eksisterer heldigvis ikke mere, og det er FitnessDating.dk det bedste bevis på", siger medstifter Rasmus Skov Møller med et glimt i øjet. På FitnessDating.dk oprettes der nemlig hver dag mange nye brugere - alle med det til fælles - at der også skal være plads til fysisk aktivitet. "Der er alle slags idrætsudøvere herinde. Lige fra håndboldspillere, motionister der dyrker fitness et par gange i ugen, til elite sportsudøvere", siger Thomas Fisker Nielsen, som bl.a. står bag markedsføringen af dette nye koncept.

De fire ejere bag den nye datingportal ser meget optimistiske på fremtiden. På FitnessDating.dk er der mulighed for at søge en kæreste, nye venner/bekendte mv. Og som den eneste datingportal i Danmark, er her også muligheden for at søge træningspartnere. Endvidere vil der i 2006 blive afholdt fester samt fitnessrelaterede events ligesom, der vil blive tilbudt forskellige fordele til medlemmerne inden for bl.a. fitness, sport samt generel wellness.

Kåre og Thomas har begge flere års erfaring inden for den hurtigt voksende internetverden, og de mener begge, at konceptet har et meget stort potentiale. "Mange i dag har en aktiv livsstil, og vil have en partner, der holder sig lidt i form. Alle kender også den med nytårsforsættet, som lyder på mere motion. Også her kan FitnessDating.dk være en motivationsfaktor til at komme i gang med en aktiv livsstil", siger Kåre Guldager Madsen.

Med cand. merc. Thomas Fisker Nielsens erfaring indenfor e-markedsføring har datingportalen opnået et støt stigende antal brugere inden for ret kort tid. "Konkurrencen på nettet er svær og konkurrenterne er kun et klik væk. Med Fitnessdating.dk synes vi at have lavet en god segmentering. Med ca. 350.000 danskere tilmeldt i fitnesscentre er fitness nemlig den største samt ikke mindst hurtigst voksende sportsgren i Danmark", udtaler Thomas Fisker, som er tilfreds med de ca. 2500 brugere, der allerede har tilmeldt sig sitet. Markedsføringsplanen er udarbejdet, og teamet bag Fitnessdating.dk håber hermed, at det bliver et nyt populært mødested for alle med interesse for fitness, sport og generel motion.


FitnessQ31

nogle lækkre mænd
Lær hvordan du skriver din egen shout!
© 2005-2010 Fitness Dating » Kontakt » Regler og bestemmelser » Presse